NYHEDER‎ > ‎

2012


Så er sæsonen slut…..!

indsendt 29. nov. 2012 05.17 af MiniTeam Denmark


Vi har nu afsluttet vores første sæson i vores lille Morris Cooper S. De sidste 2 løb som vi har kørt var Klubrallyfinalen i Køge og Viking Cup Finalen hos VAS i Frederikssund.

Til klubrallyfinalen i Køge, havde vi valgt ikke at kører prolog som der var mulighed for den dag, da vi ikke havde de store forventninger om at vi kunne gøre os gældende alligevel. I stedet for mødte vi lidt senere og gennemgik vores rutebog på normal vis, og det var jo nogle rigtig fine prøve som Køge havde fundet frem til finalen. Vi startede på Nordhavnen, en rigtig fin prøve hvor der kunne komme noget hastighed på, så det hele ikke går op i vendinger. Vi havde dog en enkelt fejlbane som vi lige måtte rette og den har nok kostet os omkring 10 sek., lidt ærgerligt for så var det blevet en rigtig god tid. Men videre til prøve 2 på DB Schenker, som også gik fint udover at motoren satte ud over 6000 omdr., det vil sige at vi manglede 1500 omdr., så der manglede en del for at få det maksimale ud af den prøve….IRRITERENDE…! Nå, vi kørte prøven færdig, efter prøven ville jeg lige ud og have styr på motoren igen og prøve at skifte tændrør, de ligger altid i førstehjælpstasken ;-), men i værktøjssættet manglede vi så en tændrørsnøgle ….MEGET IRRITENDE…! Så vi kørte resten af prøverne med en motor der ikke rigtig gad og yde noget.

På prøve 6 blev der så lige en lille times ventetid pga. af et lodsejerproblem, og da det var sidst på eftermiddagen midt i november måned gik solen jo ned omkring kl. 16:30, det ville sige at vi kørte de sidste 2 prøver i mørke, en ny oplevelse der egentlig var meget sjov, især på den sidste prøve Sandvadsvej var der meget mørkt, specielt når man skulle ned og vende i smalle læsseramper. Men vi gennemført endnu et løb og kom ikke sidst i mål.

Vores allersidste løb var VikingCup Finalen i Frederikssund. Sidst vi var der måtte vi udgå med et ødelagt hjulophæng, så nu ville vi prøve igen.  I Frederikssund syntes vi det var nogle fantastiske prøver de havde. 4 prøver blev kørt 2 gange og efter som vi mødte omkring middagstid kunne vi fornemme at det igen ville blive mørkt inden vi nåede i mål. Som sædvanlig havde Ricky sat sig godt inden i rutebogen og fik os guide rundt mellem prøverne og ikke mindst inde på prøverne - ikke en finger at satte på det. Prøve 3 var på DLG i Skævinge og jeg ved ikke hvad de har kørt rundt med derinde, men der var i hvert fald glat på hele prøven (og bilen lugter stadig) og det var lidt svært at få ”bid”. Men det var jo ens for alle, og en rigtig sjov prøve, især da vi kørt den 2. gang - for der var det selvfølgelig også blevet mørkt. Vi blev i dette løb 11. generelt ud af 26 biler hvilket vi selv er meget tilfredse med. Efter løbet var der præmieoverrækkelse i Viking Cuppen og pizzaer at sdpise. Fantastisk hyggeligt motorløb, helt nede på græsrodsniveau.

Tak for nogle fantastiske motorløb i 2012, vi ses igen i 2013 til endnu mere motorløb.

Med venlig hilsen

www.ppjminiracing.dk , en del af www.miniteam.dk

Poul Pape J. Jensen

Ricky Bristol 

Mesterskab i klassen - 2. plads generelt

indsendt 8. nov. 2012 00.22 af MiniTeam Denmark

(billede er "lånt" af Flemming Jensen)

Sæsonens sidste to løb blev ikke de længste år. I Kalundborg blev løbet afbrudt - og i Vejen udgik vi desværre efter prøve 2 med manglende olietryk. Vi havde taget turen til Jylland for at deltage i sidste afdeling af mesterskabet. Og selvom vi ikke havde noget at køre for, så havde vi nu alligevel glædet os til at køre nogle kilometer hastighedsprøver. Vi havde på forhånd sikret os mesterskabet i 0-1300ccm klassen - og en samlet andenplads generelt kunne der heller ikke laves om på. 

Prøve et gik rigtigt godt - selvom vejene var glatte og nogle steder med ispletter i skyggerne. Vi lå faktisk nummer 47 generelt ud af 65 startende efter prøve ét og det lovede godt for resten af dagen. Men - på prøve to, som vi kommer ud på afløbet, så er er der ikke noget trækkraft i bilen. Et hurtigt blik på olietryksmåleren viser, at trykket lige så stille forsvinder i moteren. Vi triller derfor stille og roligt mod stop - og her slutter løbet og sæsonen. Ærgerligt - men med de få gange vi rent faktisk har haft teknisk defekt, så var statistikken nok også imod os.

Nu går vintersæsonen i gang. Bilen skal i år skilles ad og have en ny front plus diverse udbedringer på den 50 år gamle karros. Motoren skal som sagt også lige igennem en renovering.

I julegave ønsker jeg mig en masse nye og gamle deltagere til næste sæsons historiske mesterskab. Vi har igen i år ikke været ret mange på startlisten - og til tider har 0-1300ccm klassen faktisk være den med flest deltagere. 

Tillykke til Michael og Arly med mesterskabet - det var vel fortjent. Tak til Poul for service sæsonen igennem og ikke mindst tak til vores sponsorer.

Videoklip er som sædvanlig at finde på YouTube

OPDATERET - udgået af SM 5

indsendt 2. okt. 2012 05.23 af MiniTeam Denmark   [ opdateret 16. okt. 2012 07.10 ]

  

Så er det endeligt blevet efterår igen og bladene falder af træerne, det er så også ensbetydende med at klubrallysæsonen starter op igen efter en lang sommerferie.

For PPJMINIRACING.DK betød det jo så at der skulle køres SM5 i Frederikssund, det havde vi ventet længe på, det var længe siden vi havde været i ilden sidst. Friske mødte vi op til teknisk kontrol hos Au2parts i Frederikssund hvor Minien blev kontrolleret uden problemer, videre til licens kontrol i Vikings klubhus.

Men sommerferien havde budt på et par forbedringer på Minien, bl.a. havde vi fået håndbremsen til at virke, så vi kunne bruge den til noget fornuftigt, dels havde vi forbedret affjedringen i bagvognen. Den der bagvogn spillede os lidt et pus på prøve 1, hvor det sikkert var til meget underholdning for publikum, men utrolig frustrerende for Poul som chauffør, for første gang han skal igennem slalomstykket, som er på prøve 1 er han noget overrasket over hvor løs bagenden på bilen er, for den står næsten på tværs, hvilket resultere i en ringe tid og en kegle.

 

Noget frustreret kører vi mod prøve 2, og på transporten får Poul fjernet det der var blevet forbedret på bagvognen, hvilket havde gjort den alt for stiv. Herefter kører Minien som den skal, og vi har ingen problemer med at styrer bilen rundt på prøverne, der var bare det med håndbremse som skulle øves lidt, og der blev øvet og draget nogle erfaringer. Det er ikke alle steder det er fornuftigt at bruge håndbremsen.

Vi kører alle 7 prøver igennem inden pausen, og vi hygger os og synes faktisk det er rigtigt sjovt. Som eksempel kan nævnes Gasbetonfabrik, hvor vi kæmper for at få den lille bil rundt i de grusstykker som er på prøven, og slutter af med at kurrer skraldgrinede gennem målfeltet, det er sgu da sjovt…..!

Desværre må vi udgå efter pausen på prøve 8, da en stræberarm mener den skal miste forbindelsen med forbroen under nedbremsningen til målfeltet…..ØV…., resultatet en bukket bærearm og en knækket bærekugle. Så var det motorløb slut.

Vi vil dog takke VAS for et fantastisk motorløb indtil og med prøve 8, det var nogle fantastiske prøver de havde fundet frem og vi kommer helt klart tilbage en anden gang.

Med venlig hilsen

Ricky og Poul

www.ppjminiracing.dk, en del af www.miniteam.dk 



Klubrally SM

indsendt 25. sep. 2012 00.10 af MiniTeam Denmark


Poul og Ricky stiller til start ved SM5 i klubrally søndag den 30. september. Løbet køres i Frederikssund og har hele 41 deltagere på listen.

/Miniteam

Trist afslutning på KOMO Rally

indsendt 25. sep. 2012 00.04 af MiniTeam Denmark

  

Det blev en meget trist afslutning på KOMO Minirally i den forgangne weekend. Løbet blev stoppet på SS4 efter en alvorlig afkørsel - og man valgte fra løbsledelsen side ikke at gennemføre de resterende prøver. En beslutning vi så absolut har forståelse for. Der blev derfor ikke udråbt nogen vindere eller uddelt præmier - hvilket samtlige deltagende hold heller ikke havde den store lyst til.

Vi håber fra miniteam.dk at mandskabet i den forulykkede bil kommer sig oven på ulykken - ligesom vi også håber at høre om fremgang fra det hold, som desværre havde en ulykke af samme karakter for kun 14 dage siden.

Tak til vores sponsorer og tak til Poul som endnu en gang leverede varen.

/Miniteam

Miniteam kørte Speedway på Outrup Speedwaycenter

indsendt 7. sep. 2012 00.10 af MiniTeam Denmark   [ opdateret 18. sep. 2012 02.47 ]


Fredag middag d. 31. August begav Mimiteam sig afsted med de to Cooper S'er mod Vestjylland. Turen var afstedkommet efter en forespørgselse fra vores oliesponsor Quaker State, og vi havde selvfølgelig takket ja til, at få muligheden for at kører med vores rallybiler på en Speedwaybane. Vi ankommer i Outrup omkring 17:30, hvor vi bliver inviteret ind i sponsorteltet og får lidt tiltrængt aftensmad, efter fire timer på motorvejen.
Vi var ialt 8 rallybiler, Niels Jørgen Jørgensen i Opel Manta, Møibæk i Volvo 240, Buchvaldt i Opel Ascona, Kirkeby i sin Manta og Keld Schøler Pedersen i Suzuki Swift.  Jan Jørgensen i Clioen skulle også have været der, men måtte melde fra pga. defekt. Og så 2 stk. Cooper S'er. Der  skulle køres et "race og champions"-løb, efter vind eller forsvinden konceptet. To biler som starter i hver sin side af banen, en på inderkredsen og en på yderkredsen. Der køres 2 omgange i det ene spor - skifter over i det andet spor for yderligere 2 omgange. Samlet vinder over to heat gik videre til næste runde - den tabende bil kører bare hjem ;-). 
Det var meningen at vi skulle kører når Speedwayfinale var afsluttet, og i den store pause midt i Speedwayløbet skulle vi præsenterer bilerne, hvor der lige skulle "sparkes lidt i banen"(er det ikke det Speedwaykørere gør...!?). Vi kørte så lidt rundt på banen for lige at lærer underlaget at kende - fin bane, løs i toppen og stenhård i bunden. Så var det bare at vente på, at de fandt en vinder i DM-Speedwayfinalen. Niels Kristian Iversen blev den glade vinder, men det var jo ikke væsentligt ;-) Det væsentlige skulle jo starte efter finalen. Rallybiler på en speedwaybane, hvem vinder æren som den hurtigste rallybil.
Det skulle jo så vise sig at en Cooper S er perfekt på en Speedwaybane. Poul måtte se sig slået allerede i første heat mod en Suzuki, men Kenneth viste sig at kører stærkt på denne bane. Havde han ikke talt en halv omgang forkert i semifinalen, havde han formentlig kørt fra Suzukien og var kommet i finalen og sørget for at Kirkeby i Mantaen var blevet taber i det løb. Men sådan skulle det ikke gå. Kirkeby vinder finalen over Swiften. Et stort tillykke med sejren til Kirkeby, og tak for en hyggelig aften til vores jyske kollegaer. En ny oplevelse hvor man får lov til at kører foran et par tusinde tilskuer.

NU med videoklip :o) - Klik her!

Mere video fra Rallyspeed.dk KLIK HER!

Klassesejr i Faxe

indsendt 29. aug. 2012 03.08 af MiniTeam Denmark   [ opdateret 30. aug. 2012 06.59 ]


Endnu en klassesjr kom i hus søndag, da Faxe Minirally blev kørt. Kenneth og Tom stillede til start i klassen 0-1300ccm historisk - som også havde deltagelse af konkurrenterne Kurt/Carina og Troels/Michael. Løbet bestod af tre spændende prøver som skulle køres to gange. Dagens første prøve var Faxe kalkbrud med godt 10 km løst underlag. En prøve som vi lige skulle finde os tilrette på, da vi er meget begrænset i udvalget af grusdæk i størrelse 10 tommer. Det gik lige så meget sidelæns på asfalten som det gjorde på kalken, men igennem kom vi med et mindre tidstab til Kurt og Troels. 

På dagens anden prøve var der kommet asfalt under hjulene - og vi hentede det tabte, og satte os på førstepladsen i klassen. Troels måtte desværre udgå med en defekt allerede på prøve 2.  Resten af dagen så vi os ikke tilbage. Kurt hentede lidt tid i kalken anden gang - men sejren var aldrig i fare. I mål er vi 21 sekunder foran Kurt og Carina.

Michael Lund bliver samlet vinder blandt de historiske biler - og tillykke med det. Vores klassesejr betyder at vi fastholder en samlet 2. plads i mesterskabet efter netop Michael Lund.

Tak til Køge for nogle gode prøver. Tak til Trio biler og Hjortsø Maskinudlejning for hjælpen endnu en gang - og ikke mindst tak til Poul for perfekt service som sædvanligt.

Video fra alle prøverne kan ses på Youtube (klik her!)

Miniteam til Speedway

indsendt 13. aug. 2012 02.38 af MiniTeam Denmark


Begge Miniteams to biler kommer til start ved DM i Speedway den 31. august. Vi er blevet inviteret til at køre et showløb i forlængelse af Speedway finalen der køres på Outrup Speedway bane - hvor der skal køres en slags "Race of Champions". Vi glæder os rigtigt meget til at deltage - på en aften der byder på meget andet end motorsport.

Faxe Rally 2012

indsendt 13. aug. 2012 02.35 af MiniTeam Denmark


Sommerferien er ved at være slut og det er tid at få luftet racerbilerne igen. Kenneth & Tom stiller til start i Faxe Rally 2012 den 26. august, hvor de skal forsøge at hente endnu en sejr i den historiske 0-1300ccm klasse. Løbet byder på prøver både på asfalt og på kalken i Faxe kalkbrud. Det er efterhånden en del år siden vi sidst har været på disse kanter - men dengang blev det til en klassesejr i 2006. 

/Kenneth


Sådan……og gennemført!

indsendt 18. jun. 2012 00.06 af MiniTeam Denmark   [ opdateret 18. jun. 2012 00.08 ]

Så har PPJMINIRACING, en del af www.Miniteam.dk, været i ilden for  2. gang med et brændende ønske om at gennemføre vores første klubrally, uheldigvis udgik vi i vores debutløb til SM2 i Roskilde pga. af en skifteaksel og en skiftegaffel der mistede forbindelsen til hinanden…denne bagatel var nu rettet og vi var klar.

Søndag morgen den 9. Juni 2012, stod vi klar til start til SM3 i Holbæk. Rutebogen blev studeret og planen blev lagt. Der var formodninger om at prøverne var glatte, da der udenfor silede en stille regn. Dette blev også bekræftet allerede på første prøve, for jeg synes at Morrisen var noget levende, både med forenden og bagenden. Ellers må man sige at vi fik os en på opleveren, og vi fik bilen lært at kende på det glatte underlag på prøverne, som bestod af asfalt og ZF-sten……..DET VAR SKIDE SJOVT…!

Efter pausen startede vi ud med prøve 1 som skulle køres igen som prøve 6, dog med ny rute og en ekstra kegle. Der må jeg sige vi tabte sutten og måtte indkassere en fejlbane, men som de nybegyndere vi nu engang er, må vi bare lærer af vores fejl og komme videre (og vi var jo ikke de eneste). Men ellers skulle prøverne vise sig at tørre op, og så blev der for alvor givet gas. Vi fandt da også Morrisens grænser et par gange, uden at være ude i de helt store stunt, dog nok til at Ricky tabte noten et par gange, da han syntes det gik pænt stærkt, og bilen var nået længere end ham ;-) . Morrisen viste sig som den pålidelige lille racerbil den er, og HAMO havde lavet nogle fine prøver som vi fik os nogle sjove oplevelser med. Udover at gennemfører vores første klubrally, blev målsætningen også opfyld, om at gennemføre og ikke at ende som nummer sidst, hvilket må siges at være ok.

Stor tak til Ricky for at have modet til at sætte sig ved siden af.

Tak til HAMO og prøvemandskaberne for et godt motorløb.

Ligeledes stort tak for hjælpen til

1-10 of 17