NYHEDER‎ > ‎2012‎ > ‎

OPDATERET - udgået af SM 5

indsendt 2. okt. 2012 05.23 af MiniTeam Denmark   [ opdateret 16. okt. 2012 07.10 ]
  

Så er det endeligt blevet efterår igen og bladene falder af træerne, det er så også ensbetydende med at klubrallysæsonen starter op igen efter en lang sommerferie.

For PPJMINIRACING.DK betød det jo så at der skulle køres SM5 i Frederikssund, det havde vi ventet længe på, det var længe siden vi havde været i ilden sidst. Friske mødte vi op til teknisk kontrol hos Au2parts i Frederikssund hvor Minien blev kontrolleret uden problemer, videre til licens kontrol i Vikings klubhus.

Men sommerferien havde budt på et par forbedringer på Minien, bl.a. havde vi fået håndbremsen til at virke, så vi kunne bruge den til noget fornuftigt, dels havde vi forbedret affjedringen i bagvognen. Den der bagvogn spillede os lidt et pus på prøve 1, hvor det sikkert var til meget underholdning for publikum, men utrolig frustrerende for Poul som chauffør, for første gang han skal igennem slalomstykket, som er på prøve 1 er han noget overrasket over hvor løs bagenden på bilen er, for den står næsten på tværs, hvilket resultere i en ringe tid og en kegle.

 

Noget frustreret kører vi mod prøve 2, og på transporten får Poul fjernet det der var blevet forbedret på bagvognen, hvilket havde gjort den alt for stiv. Herefter kører Minien som den skal, og vi har ingen problemer med at styrer bilen rundt på prøverne, der var bare det med håndbremse som skulle øves lidt, og der blev øvet og draget nogle erfaringer. Det er ikke alle steder det er fornuftigt at bruge håndbremsen.

Vi kører alle 7 prøver igennem inden pausen, og vi hygger os og synes faktisk det er rigtigt sjovt. Som eksempel kan nævnes Gasbetonfabrik, hvor vi kæmper for at få den lille bil rundt i de grusstykker som er på prøven, og slutter af med at kurrer skraldgrinede gennem målfeltet, det er sgu da sjovt…..!

Desværre må vi udgå efter pausen på prøve 8, da en stræberarm mener den skal miste forbindelsen med forbroen under nedbremsningen til målfeltet…..ØV…., resultatet en bukket bærearm og en knækket bærekugle. Så var det motorløb slut.

Vi vil dog takke VAS for et fantastisk motorløb indtil og med prøve 8, det var nogle fantastiske prøver de havde fundet frem og vi kommer helt klart tilbage en anden gang.

Med venlig hilsen

Ricky og Poul

www.ppjminiracing.dk, en del af www.miniteam.dk 



Comments