NYHEDER‎ > ‎2012‎ > ‎

Perfekt sæsonstart

indsendt 1. maj 2012 02.29 af MiniTeam Denmark   [ opdateret 1. maj 2012 05.02 ]

Sæsonstarten blev en succes!

Første afdeling af den historiske rally cup blev afviklet sammen med det spændende rallysprint Lille Mats i Sverige. Det er næsten 1½ år siden vi sidst har været ude med den gamle Mini - så vi skulle lige have banket lidt rust af. Første heat blev dog heller ikke så hurtigt som vi havde håbet - og måtte se os være nede på en uvandt 3. plads i klassen. 
Vi blev dog hurtigt enige om - at førstepladsen i klassen kun var lånt ud for en stund, så vi satte tryk på 2. heat og kørte hele 12 sekunder hurtigere rundt - på den 8 km lange hastighedsprøve.
Bilen kørte dagen igennem helt perfekt - så det var kun mandskabet om bord der skulle støves af. Sidste tur rundt bliver en lille smule langsommere, men vi havde sekunder at give af, så vi vinder klassen med luft ned til Kurt og Carina. 

Det var femte gang Kenneth var til Lille Mats. Med flere andenpladser og uden en sejr i de foregående fire starter - er det ekstra dejligt endelig at have en klassesejr med hjem fra Sverige. Hele fem biler havde meldt sin ankomst i 0-1300ccm klassen, så vi vidste på forhånd, at det kunne blive en kamp om placeringerne. Tom leverede varen som altid og vi kunne tage pokalerne med hjem til Danmark.

Tak til Poul - som altid er en god støtte - og med super service! (han brugte dog mere tid på konkurrenternes biler :o) 

Tom & Kenneth

Flere billeder og video kan ses i Fotoalbummet

Comments