NYHEDER‎ > ‎2012‎ > ‎

Så er sæsonen slut…..!

indsendt 29. nov. 2012 05.17 af MiniTeam Denmark

Vi har nu afsluttet vores første sæson i vores lille Morris Cooper S. De sidste 2 løb som vi har kørt var Klubrallyfinalen i Køge og Viking Cup Finalen hos VAS i Frederikssund.

Til klubrallyfinalen i Køge, havde vi valgt ikke at kører prolog som der var mulighed for den dag, da vi ikke havde de store forventninger om at vi kunne gøre os gældende alligevel. I stedet for mødte vi lidt senere og gennemgik vores rutebog på normal vis, og det var jo nogle rigtig fine prøve som Køge havde fundet frem til finalen. Vi startede på Nordhavnen, en rigtig fin prøve hvor der kunne komme noget hastighed på, så det hele ikke går op i vendinger. Vi havde dog en enkelt fejlbane som vi lige måtte rette og den har nok kostet os omkring 10 sek., lidt ærgerligt for så var det blevet en rigtig god tid. Men videre til prøve 2 på DB Schenker, som også gik fint udover at motoren satte ud over 6000 omdr., det vil sige at vi manglede 1500 omdr., så der manglede en del for at få det maksimale ud af den prøve….IRRITERENDE…! Nå, vi kørte prøven færdig, efter prøven ville jeg lige ud og have styr på motoren igen og prøve at skifte tændrør, de ligger altid i førstehjælpstasken ;-), men i værktøjssættet manglede vi så en tændrørsnøgle ….MEGET IRRITENDE…! Så vi kørte resten af prøverne med en motor der ikke rigtig gad og yde noget.

På prøve 6 blev der så lige en lille times ventetid pga. af et lodsejerproblem, og da det var sidst på eftermiddagen midt i november måned gik solen jo ned omkring kl. 16:30, det ville sige at vi kørte de sidste 2 prøver i mørke, en ny oplevelse der egentlig var meget sjov, især på den sidste prøve Sandvadsvej var der meget mørkt, specielt når man skulle ned og vende i smalle læsseramper. Men vi gennemført endnu et løb og kom ikke sidst i mål.

Vores allersidste løb var VikingCup Finalen i Frederikssund. Sidst vi var der måtte vi udgå med et ødelagt hjulophæng, så nu ville vi prøve igen.  I Frederikssund syntes vi det var nogle fantastiske prøver de havde. 4 prøver blev kørt 2 gange og efter som vi mødte omkring middagstid kunne vi fornemme at det igen ville blive mørkt inden vi nåede i mål. Som sædvanlig havde Ricky sat sig godt inden i rutebogen og fik os guide rundt mellem prøverne og ikke mindst inde på prøverne - ikke en finger at satte på det. Prøve 3 var på DLG i Skævinge og jeg ved ikke hvad de har kørt rundt med derinde, men der var i hvert fald glat på hele prøven (og bilen lugter stadig) og det var lidt svært at få ”bid”. Men det var jo ens for alle, og en rigtig sjov prøve, især da vi kørt den 2. gang - for der var det selvfølgelig også blevet mørkt. Vi blev i dette løb 11. generelt ud af 26 biler hvilket vi selv er meget tilfredse med. Efter løbet var der præmieoverrækkelse i Viking Cuppen og pizzaer at sdpise. Fantastisk hyggeligt motorløb, helt nede på græsrodsniveau.

Tak for nogle fantastiske motorløb i 2012, vi ses igen i 2013 til endnu mere motorløb.

Med venlig hilsen

www.ppjminiracing.dk , en del af www.miniteam.dk

Poul Pape J. Jensen

Ricky Bristol 

Comments