NYHEDER‎ > ‎2013‎ > ‎

2. plads i Slagelse…igen.

indsendt 9. sep. 2013 00.01 af MiniTeam Denmark

Så er Minirallyet i Slagelse overstået, et rigtigt godt motorløb, med nogle rigtig gode prøver (se mere på onboardoptagelserne). Som sagt var prøverne rigtig gode, og for en grønskolling som Poul, der skal ud og gro noget rallyhår på brystet, var de rigtig fine fordi man kom ud og kører nogle højfartskurver og prøvede nogle toppe. Fordelen ved at kører på prøverne to gange er jo også at så har man jo noget målbart, og man har den motivation at man skal i hvert fald forbedrer sig anden gang man kører prøven, og det var så det vi gjorde i Slagelse.

Vi var i dag 4 startende i kl. 11, Troels Lund i Mini, Kurt Andersen i Kadett, Os selv ligeledes i Mini og så Hans Gustavsson(S) ”Hasse Gas” i Toyota Starlet. Og med Hasse Gas skal man stå tidligt op, for at kunne følge med, Kurt Andersen havde vi nogenlunde styr på, på trods af at han på de 2 første prøver kørte fra os……, Troels Lund ved vi stadig ikke hvor vi har, for lige som i Silkeborg måtte han udgå med defekt. Men efter som Kurt gjorde modstand måtte Poul hellere se at få gnedet søvnen ud af øjnene og komme i gang med at kører rally, så på prøve 3(Vollerup) lykkedes det os at tage tid på Kurt. Efter frokostpausen var vi topmotiveret og denne gang gav vi gas, og forbedrede tiden på prøve 4 med 4 sek..Prøve 5, hvor der var et grusstykke, første gang vi kom der, havde bilen været over hele vejen indtil Poul fandt ud af tricket med at venstrefodsbremse, forbedrede vi tiden med 2 sek. På den sidste prøve, prøve 6, var missionen klar, der var kun en vej og det var fremad, og det kom vi og her klippede vi 11 sek. af i forhold til første gang vi kørte prøven, så det var godkendt og Poul var mere end tilfreds, og arbejdet i bilen mellem Kenneth og Poul fungerer fantastisk, Kenneth er god til at motiverer Poul mellem og ikke mindst på prøverne.(Kenneths bil bliver aldrig færdig ;-)  )

Slutresultatet af dagens anstrengelser blev så, at vi bliver nr. 2 i kl. 11, Hasse Gas løber igen med 1. pladsen men heldigvis ikke med pointene i DASU-mesterskabet, så nu har vi 40 point på kontoen.

Så skal der lige lyde en tak til Ricky, der i dagens anledning fungerede som servicemand, så blev der lidt tid til at spise lidt mad i pausen, i stedet for at brænde fingrerne på bremseklodserne.

Ligeledes siger vi tak til Slagelse Auto Sport og ikke mindst de officials der gad at bruge tid på at stå på prøverne, så vi andre kan kører motorløb.

Onboard fra SS4 SS5 SS6 


Comments