NYHEDER‎ > ‎2014‎ > ‎

Dansand Rally Silkeborg 2014

indsendt 3. sep. 2014 00.46 af MiniTeam Denmark   [ opdateret 8. sep. 2014 02.38 ]

Som sagt stod vi klar lørdag morgen, hvor vi var tilmeldt til Dansand Classis Sprint arrangeret af HMS, et lille sprint på Søtorvet og Avistorvet ved Rådhuset i Silkeborg med udsigt over Silkeborg søerne, nogle rigtig hyggelige rammer for et sprint, og så var der tilmeldt 75 biler hovedsagelig historiske biler, hvoraf de 7 af dem var rallybiler. I kl. 5 (65-klassen) som vi var tilmeldt i var der 9 Fiat`er og 1 Morris, nemlig vores, og i testen om formiddagen kunne vi se at Fiat`erne kunne vi godt hamle op med, faktisk var vi hurtigst i kl. 5 under testen.

Efter frokost startede selve Sprintet, det gjorde regnen så også, og det fik stor betydning for resultatet. Som sagt begyndte det at regne til 1. heat på sprintet,  kørsel i regnvejr i Minien er ikke det vi har prøvet meget af og det viste sig allerede i 1. heat, hvor vi fik lidt svært ved at stå fast i den første rundkørsel, af de to rundkørseler som sprintbanen bestod af, erfaringsmæssigt kan man sige at Yokohama A032 (som er de dæk vi har at vælge imellem, når det gælder 10”), står fint fast i regnvejr, bare man holder sig ude af vandpytterne og væk fra brosten. Men en snurretur i 1. heat som kostede os ca. 14 sek., havde vi meget svært ved at hente igen i de sidste 2 heat, når hver heat lå omkring 1.26 i tid, og man kan sige i testen endte vi som hurtigst i klassen og generelt 9., i selve sprintet endte vi som nr. 8 i klassen og 43. generelt.

Nå, men sprintet om lørdagen var bare hygge, vores egentlige formål med at komme til Automania i Silkeborg var Dansand Historic Rally om søndagen, der er en afdeling af det Historiske Rallymesterskab.

Rallyet bestod af 5 prøver, den lille sprintbane fra om lørdagen, en rundbane i Silkeborg Industri og 3 rallyprøver der ikke er superlange, men til gengæld er kvaliteten af rallyprøverne meget høj. Rallyet blev også præget af regnvejr, hvilket flere rallyteams fandt ud af da de holdt på prøve 2 og 3, hvor der kom en mindre tsunami, og flere var jo komme afsted på slicks, så de måtte holde lidt igen. Vi fik også vand, lige da vi holdt til start på prøve 3, begyndte det at vælte ned, men eftersom vi kun har det samme dæk at vælge imellem, havde vi igen valgt rigtigt…..!!! Rent konkurrencemæssigt viste vi ikke rigtig hvor vi lå henne, da der var lidt problemer med On-linetiderne, men vi havde en god fornemmelse med hensyn til Søren Duun/Morris Cooper S og Kurt Andersen/Opel Kadett, det var mere vores svenske ven HasseGas/Toyota Starlet vi ikke rigtig havde status på, men efterfølgende kunne vi se at efter prøve 8, havde vi 4 prøvesejrer hver i klassen, og vi førte med ca. 6 sekunder. Men på prøver 9-10 ved jeg ikke om Hans Gustavsen (Hassegas) finder ud af at han er ved at komme for sent hjem til aftensmad, for her hentet han lige 15 sekunder så vi samlet taber med 9 sekunder og vinder en 2. plads i klassen, generelt ender vi på en 9. plads. 2. pladsen er vi til gengæld supertilfreds med, da Hassegas ikke tager point i det Historiske Mesterskab, og r vi får nogle værdifulde point på kontoen. I mesterskabet er vi dog håbløst bagud, på grund af at vi allerede er udgået 2 gange i år, så Kurt Andersen fører stort i mesterskabet, og kan ligge og ”lurepasse”, men vi kæmper til det sidste og ser hvad det bliver til. 

Til sidst vil vi sige tak til arrangører og official for de fine motorløb i de pæne omgivelser, uden jer var der jo intet motorløb


/Poul

 

Comments