NYHEDER‎ > ‎2014‎ > ‎

Rally Nordborg ikke gennemført

indsendt 13. maj 2014 04.56 af MiniTeam Denmark   [ opdateret 14. maj 2014 00.01 ]


Weekenden efter stod den på 2. afdeling af Historisk Mesterskab på Nordals, og der var kun et mål med dette løb, det var at komme igennem og få point på kontoen. Grunden til dette var, at vi ikke havde kørt 1. afdeling af Historisk Mesterskab da Poul desværre var forhindret, Kurt Andersen (Opel Kadett) ligger i den forbindelse nr. 1 i klassen, da han fik sine 20 point for en klassesejr i 1. afdeling, så målet var at gennemføre og komme op på højde, pointmæssigt, med Kurt, da han ikke deltog i minirallyet på Nordals.

Morten og Poul kørte til Nordals fredag aften for at være friske og klar til notekørsel lørdag morgen. Lørdag morgen stod vi op kl. 05:30, så vi også lige havde tid til at sætte vores serviceplads op og få noget morgenmad, tak til de flinke tyskere som sponsorerede en kop morgenkaffe ;-). Om formiddagen fik vi kørt noter på de tre hastighedsprøver som vi skulle kører om eftermiddagen, og det tegnede til at blive et rigtig fint motorløb, man kunne i hvert fald ikke sætte en finger på kvaliteten af prøverne, da var endda noget af transportruten vi også gerne havde set som rallyprøve.

Tilbage på servicepladsen efter notekørselen, blev der lige tid til at få klargjort de sidste ting, få lidt og spise komme i køredragten og lige bruge 10 minutter til at få ro på nerverne. I dagens anledning havde vi fået startnr. 1, så vi lagde ud på hastighedsprøverne. Prøve 1 og 2 syntes Poul han kørte lidt henholdende, men det hang nok sammen med at tilliden mellem Morten i 2. kørersædet og Poul lige skulle slås fast, men dette var der ingen grund til da Morten havde styr på noterne, og planen for de næste prøve var at give lidt ekstra gas. Det blev der desværre ikke noget af, for lige efter starten på prøve 3, mister Morris forbindelsen med 3. og 4. gear, så prøven (dagens længste 9,9 km) bliver kørt i 2. gear. Efter prøven, beslutter Poul at køre til servicepladsen og udgå, da han ikke kan fixe problemet, da en skiftegaffel i gearkassen var gået løs. Der var 70 kilometer tilbage af motorløbet, og kører transportruten med 7500 omdr. I 2. gear over 70 kilometer ville nok resulterer i en ødelagt motor, og det ville vi ikke risikerer. ØV…..!

Så nu sidder vi tilbage uden point på kontoen og 4. afdelinger tilbage af Historisk Mesterskab, som Kurt Andersen i princippet bare skal gennemføre, så vinder han klassen. Men vi vil absolut komme tilbage og kører rally på Nordals igen, og tak til Bøgebjerggård for den fine overnatning.

MEN HUSK....., ALT ER MULIGT, SÅ VI KÆMPER VIDERE TIL DEN BITRE ENDE...!
 



/Miniteam

Comments